29. February 2020 02:33
Navigation
Forside
Baggrund
Hvem er vi?
Foreningen
Status og visioner
Støtte og finansiering
Nyhedsbrev
Samarbejde søges
Alle nyheder
Skriv til os
Nyheder
Får og Fløjter 5. ju...
Generalforsamling 2014
By- og golffår 2013
Fårene på græs ved R...
Fyrre flotte får på ...
Ponyer i Trans
Åbent hus, workshop ...
Golf- og Byfår
okt. 2012. Rose Seminar
sommer 2012 - Heste ...
Facebook

Tirsdage kl. 14 på Gjellerodde

Hyrdehundene samler fårene på Gjellerodde. Gå med hyrden ud og find fårene - hør om de specielle får og se de dygtige hyrdehunde arbejde med at flytte fårene. Arrangeret af Lystbækgaard. Pris: 50 kr. over 12 år.

Mødested: Gjellergaard


9. aug. Gjellerodde. Spisning og vandretur på odden

På Gjellerodde er det får, der laver naturpleje. Knap 50 personer var med Ud på Tur, Danmarks Naturfredningsforening og Får til Kanten på Gjellerodde 9. august. Jørgen Nørby. biolog og formand for teknisk udvalg i Lemvig kommune, var den kyndige guide på turen, hvor vi både blev oplyst om natur og kultur på Gjellerodde gennem tiderne.
Inden turen var vi 19 der spiste lækre lammefrikadeller og lam i wok på cafeteria Odden.

Billedet er taget af Jens Olsen fra Hillerød.


15. juli Bovbjerg. Får og Fællesspisning

Vi var 50 mennesker til det stemnings-fyldte arrangement. Det blev en frisk tur, med vinden i ryggen, fra Trans kirke til Bovbjerg fyr. Her fortæller fårehyrde Tove Thomsen om fårene som landskabsplejere, mes fårene spiser lystigt af landskabet. Og om lidt sidder vi ved bordet oppe på fyret og nyder deres artsfæller....

Fyret kan lige anes ude til højre i billedet.


Du kan læse mere om turen og se flere billeder her


Fårene på Stausholm

SIDSTE NYT! Fårene på Stausholm er flyttet p.g.a. højvande!

Et af "vinduerne" i Får til Kanten er Stausholm, øst for Harboøre.

Her har Skov- og Naturstyrelsen (efter 2011 Naturstyrelsen) udlånt en strandeng, hvor der nu går en flok brogede får, vi har lånt af Berit. Disse får er ikke vant til mennesker, og er derfor ret sky.

Desværre har de været rendt ud et par gange, til gene for trafikken og omkringboende. Vi er i fuld gang med at finde ud af, hvordan det kan undgås i fremtiden. Fårene skulle jo gerne sprede liv og glæde, og ikke irritation.

Tak til de mennesker der hjælper os med vand og opsyn og til de der ringer, hvis der er problemer.

Du kan skrive til os, hvis du har kommentarer og gode ideer.


1. juli - Lystbækgaard. Får og Fællesspisning
22 personer havde taget imod tilbuddet om Får og Fællesspisning. Efter en lille smagsprøve gik forsamlingen med ud i marken, hvor Berit Kiilerich fremviste fårene og fortalte om de oprindelige nordiske får, der er gode som naturplejere. Fårehyrde Tove Thomsen viste, hvordan hun samarbejder med sin hund. Der blev også plads til at klappe en lille nyfødt lam.

Bagefter var der kun ros til kokken Karen Marie Germanns veltilberedte retter. Inden kaffen fik forsamlingen mere at vide om projekt Får til Kanten og naturpleje og kokken gav gode tips til tilberedning af lammekød. Deltagerne gik hjem med en stor oplevelse, en større forståelse for maden og en lille opskriftsamling til senere brug. Og måske med lidt undren – over at fårekød faktisk smager så godt!


24. juni - Rammedige
Fortælling og fårehunde på arbejde

GRATIS ARRANGEMENT: Får og Fortælling på jernaldervoldene Rammedige kl. 19.00-20.00.

22 personer benyttede sig af tilbuddet og kom og så fårene og hørte om Får til Kanten


16. juni Får og Fællesspisning Bovbjerg fyr
Vi gik med hyrden Tove Thomsen og fårene fra Ferring til Bovbjerg fyr.

Her blev fårene lukket ind i en helt ny indhegning, der var sponseret af Svend Erik Højgaard / PODA-hegn.

Karen Marie Germann ventede på fyret med dejlig mad - forskellige tilberedninger af lam / får og friske vestjyske råvarer.

Deltagerne spiste, snakkede, hørte om projekt Får til Kanten. Derefter drak vi kaffe og spiste Karen Maries pæretærte.

Der blev uddelt opskrifthæfter med nemme opskrifter på får og lam.

Får og Fællesspisning er medfinansieret af Vestjyske Fødevarer og Oplevelser


5.-6. juni Dyrskue i Lemvig

Vi har trukket 10 vindere af en hyrdehundeopvisning:

Birgit Sandegaard, Lemvig
Doris Ludvigsen, Lemvig
Erik Dahl Christensen, Møborg
Jan Kirkegaard, Vemb
Johan Mogensen, Fjaltring
Karen Mølgaard, Dybe
Leif Hyldal Jensen, Fjaltring
Lone Truelsen, Vrist
Niels-Henrik Ruby, Staby
Thøger Hviid, Lemvig

Vinderne får tilsendt en fribillet med posten.

Hyrdehundeopvisninger finder sted tirsdage kl. 14 på Gjellerodde og torsdage kl. 14 på Lystbækgaard. I løbet af sommeren vil der blive opvisninger på Rammedige og ved Bovbjerg fyr. Kig på hjemmesiden!


Ud på tur med Får & Fællesspisning
Projekt Får til Kanten har lavet en lille knopskydning, der hedder Ud på Tur med spisning. En guided tur i landskabet, hvor vi kigger på græssende dyr, kombineret med fællesspisning med lokale produkter..... se mere her

29. maj - Fjordmarked i Lemvig
På Fjordmarkedet var der god interesse for at høre om Får til Kanten. Vi fik mange positive tilkendegivelser, og der var stor interesse for støtteforeningen. Flere tilbød at hjælpe med praktiske ting, eller de kendte til områder, som kunne trænge til afgræsning. Tak til alle for opbakningen!

der snakkes og udfyldes skema

Til lykke til de to heldige vindere i konkurrencen om en Ud på Tur billet:

Paul og Birgitte Højen, Hygum (Gjellerodde, 9. august)

Lise Sommer Nr. Nissum (Lystbækgaard 1. juli)


9. maj. Skovens dag, Lystbækgaard
Der var mange mennesker på Lystbækgaard til Skovens dag. Vejret var flot, og der var alligevel nogle der kom ind og fik en lille snak om får, eller så billeder med Spælsau og naturpleje.

Tove demonstrerer hyrdning med hund og Nina taler med fåreinteresseret herre.